Nyhedsoversigt

"Rig på fibre", "sukkerfri", "styrker knogler og led" - har du styr på reglerne?

Ernærings- og sundhedsanprisninger på dagligvarer

Fødevarestyrelsen vil i løbet af 2022 have fokus på at kontrollere ernærings- og sundhedsanprisninger, som anvendes på almindelige færdigpakkede fødevarer og i online markedsføringsmateriale. Formålet er bl.a. at kontrollere, om anprisningerne bruges korrekt.

Ernæringsanprisninger så som ”rig på fibre”, ”sukkerfri”, ”proteinkilde” kan hjælpe forbrugerne til at træffe et veloplyst valg.  Forbrugerne skal kunne stole på, at anprisningen er korrekt, og at de ikke vildledes.

Mange virksomheder finder det svært at efterleve reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger, da det kræver et vist forarbejde at sætte sig ind i lovgivningen på området, som er meget komplekst. ”Må jeg anvende udtalelser fra sundhedspersonale?” eller ” kan jeg skrive ’Styrker knogler og led’?”, er nogle af de spørgsmål, vi ofte får.

Hos Comida Fødevarerådgivning kan vi hjælpe med at vurdere brugen af ernærings- og sundhedsanprisninger på dine produkter og i din markedsføring. Vi kan rådgive om, hvilken dokumentation, der kræves for at anvende anprisningerne.