Nyhedsoversigt

Ingen krav om mærkning på fødevarer til dagens salg

Det bliver en travl dag. Og du ved det allerede inden butikken er åbner. En af de dage, hvor det bare ville være en kæmpe hjælp, hvis kagerne allerede var pakket i salgsemballagen på forhånd og lagt ud i butikken til salg.

Men der er ingen mærkning på, må man det?

Ja, det må du faktisk gerne. Der er ikke fastsat krav om mærkning eller anden oplysningspligt (udover allergene ingredienser) for fødevarer, som er pakket til direkte salg inden for samme salgsdag i detailbutikker.

En fødevare anses for pakket til direkte salg på samme salgsdag, når fødevaren er pakket på forhånd forud for travle tider på én dag. Hvor langt et tidsrum før det aktuelle salg der kan være tale om, må vurderes konkret, men tidsrummet må ikke være længere end én normal salgsdag. Ved en normal salgsdag forstås samme kalenderdag, fra din virksomhed åbner til den lukker, eller under 12 timer for virksomheder, som har åbent hen over midnat. Hvis salget strækker sig over længere tid end en normal salgsdag, så skal du sætte alle obligatoriske mærkningsoplysninger på fødevaren.

Fødevarestyrelsen kører indtil juni kontrolkampagne på mærkning af færdigpakkede fødevarer. Her kan ikke-færdigpakkede fødevarer, som eksemplet herover med kagerne, også være i fokus.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til mærkning af fødevarer. Vi kan kontaktes her: Kontakt | Comida Fødevarerådgivning