Nyhedsoversigt
-
Er du klar til de nye kostråd?
07-01-2021 -
Nye krav ved eksport af økologiske fødevarer til Storbritannien
05-01-2021 -
Godt nytår - så er det nye år skudt i gang.
04-01-2021 -
Brexit – NYT om import af økologiske varer fra Storbritannien
16-12-2020 -
Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2021
08-12-2020 -
Brexit - no deal?
24-11-2020 -
Tilbagetrækning af sesamfrø fra Indien
18-11-2020 -
Nyt mærke for fisk der er fanget kystnært og med skånsomme redskaber.
02-11-2020 -
Har du styr på fødevarekontaktmaterialer i din virksomhed?
20-10-2020 -
Sundhed er noget, vi spiser?
06-10-2020 -
Madspild og donation af mad
01-10-2020 -
Når du vil starte en fødevarevirksomhed
01-10-2020 -
Danmarks nationale madspildsdag
29-09-2020 -
Hjælp til markedsføring af berigede fødevarer
25-09-2020 -
Hvad betyder Brexit for din fødevarevirksomhed?
17-09-2020 -
Kan havremælk kaldes mælk?
03-09-2020 -
Har du styr på økologien?
16-07-2020 -
Bagepapir uden flourstoffer
16-06-2020 -
Regler for salg af fødevarer på nettet
12-05-2020 -
Økologi på menuen
21-04-2020 -
Nye krav til oprindelsesmærkning
25-03-2020 -
Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2020
01-03-2020
Kan havremælk kaldes mælk?

Navngivning af nye innovative fødevarer er ikke altid så let. Du har udviklet et unikt produkt og vil nu gerne brande det, så salgstallene stiger eksplosivt fra starten – men hvad skal det hedde? Uanset om du har fundet et brandgodt handelsnavn, skal dette altid ledsages af en varebetegnelse.
Der findes en rangordning for varebetegnelser som skal følges. Hvis der findes en varebetegnelse, der er fastsat i EU-retsakter, skal denne bruges. Det kunne f.eks. være ”unghane”, hvor varen skal leve op til handelsnormer for fjerkrækød. Hvis der ikke er en EU-fastsat varebetegnelse, skal varebetegnelser fastsat i national lovgivning anvendes. Det kunne f.eks. være ”rygeost”. Hvis denne heller ikke findes, anvendes en almindelig kendt varebetegnelse f.eks. ”vingummi” eller en beskrivende varebetegnelse, som er egnet til at identificere produktet. Et eksempel kunne være ”krydret gryderet med linser og kylling”.
Flere og flere veganske varer stormer frem på markedet. Her skal man være opmærksom på, at en betegnelse som f.eks. ”havremælk” ikke er tilladt, idet der findes handelsnormer for mejeriprodukter. Selvom man gerne vil beskrive, at produktet kan anvendes på samme måde som ”mælk” sædvanligvis anvendes, forudsætter varebetegnelsen ”mælk”, at ingredienserne er af animalsk oprindelse jf. den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Man er altså nødt til at finde en betegnelse, der beskriver produktet, men hvor “mælk” ikke indgår, f.eks. “havredrik” eller “drik baseret på havre”.