Nyhedsoversigt

EU’s økologi-logo

Der er kommet en præcisering af reglerne for EU’s økologi-logo. Som udgangspunkt skal logoet være grønt med hvide stjerner. Det kan også være sort med hvide stjerner, hvis det ikke er praktisk muligt at anvende den grønne udgave. Fx pga. en grøn baggrundsfarve på emballagen, hvor logoet kan være svært at få øje på.

Det er nu præciseret i bilag V i økologiforordningen, at logoet også må være hvidt med sorte stjerner – men ligesom den sorte udgave, så kun hvis det ikke er praktisk muligt at anvende det grønne logo.
Anvendes et logo på en baggrund, som gør det mindre tydeligt, skal der anvendes en ydre linje omkring logoet for at øge kontrasten til baggrunden. Og så skal der selvfølgelig altid tilføjes kontrolkodenr. og oprindelse. Husk, at der også er regler for størrelsen på logoet.
Økologiforordningen 2018/848 kan ses via link: EUR-Lex/økologiforordning.

Forvirret? – så ring eller skriv til os på tlf. 71 99 34 49 eller info@comida.dk.