Nyhedsoversigt

Oplæg for iværksættere i Tønder

Turen går til Tønder

I går holdt vi oplæg for en række iværksættere i det sønderjyske. De har alle et produkt, de brænder for, og har derfor været igennem processen med at starte en fødevarevirksomhed. Der er mange opgaver at prioritere og navigere rundt i, når man er en lille virksomhed. Man skal have styr på økonomi, opdyrke sin kundekreds samt varetage en del praktiske opgaver i forbindelse med produktion, f.eks. rengøring og transport til kunder. Og så er der jo også lige fødevarelovgivningen at holde styr på. Smileyen på kontrolrapporten skulle jo gerne stadig vende smilet opad.

Vi fik en god dialog om anprisninger på fødevarer, mærkning af økologiske varer, basale krav til egenkontrol, risikoanalyse, sporbarhed samt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.
Dejligt at møde positive mennesker, der brænder for at levere unikke varer og tak til Økologisk Landsforening for en god dag. #økologisklandsforening #voresmarsk