Nyhedsoversigt

Miljøforureningen PFAS er fundet i økologiske æggeblommer.

Miljøforureningen PFAS er fundet i økologiske æggeblommer.

Perfluoralkylstoffer (PFAS) er det overordnede navn for tusindvis af kemiske fluorstoffer, som er meget svære at nedbryde og dermed ophober sig i fødekæden. De udgør derfor en sundhedsrisiko i vores fødevarer. Seneste er der fundet PFAS i økologiske æggeblommer i en undersøgelse som DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har lavet i samarbejde. Kilden til forureningen med PFAS er fiskemel i hønsenes foder.  Udskiftes foderet kan indholdet af PFAS minimeres væsentligt i løbet af få uger.

PFAS har bevågenhed i hele EU og fra 1. januar 2023 er der er indført grænseværdier for PFAS i visse fødevarer ved ændring af Forordning nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer. Du skal som fødevarevirksomhed altså overholde grænseværdier for PFAS i æg, muskelkød af fisk, krebsdyr samt kød og indmad af kvæg, svin, fjerkræ, får, vildt.

Fødevarer der er fremstillet før 1. januar 2023 kan lovligt markedsføres frem til datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelse.

Du kan læse mere her: https://www.food.dtu.dk/nyheder/pfas-fundet-i-oekologiske-aeg?id=b711b58b-c876-4318-9521-fcbee2b670a2 og https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022R2388&from=DA