Nyhedsoversigt

Nu er det (snart) jul igen 🎄

Julefrokostsæsonen er en af årets travleste perioder for mange restauranter, caféer, kantiner og andre spisesteder. Når der skal produceres og serveres ekstra meget mad, kan det være en udfordring at få det hele til at hænge sammen – særligt ved buffeten.

Små ting kan gøre en stor forskel for fødevaresikkerheden og en god julefrokost. Husk derfor at holde øje med maden på buffeten. Fx må kølevarer ikke opbevares udenfor køl i mere end tre timer. Efter tre timer skal de kasseres. Vær også opmærksom på, at gæsterne ikke spreder bakterier eller virus – fx hvis tænger falder ned i maden, eller der mangler et klæde til at holde på, når der skæres brød.

Hvis din virksomhed serverer buffet, kan I hente gratis plancher på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan I se billeder og eksempler på, hvordan man håndterer en buffet – og hvad man skal undgå. Der er også gode råd om håndhygiejne, forebyggelse af roskildesyge og undervisningsmateriale til jeres medarbejdere.

Se mere her: Fødevarestyrelsen

Og skulle der opstå spørgsmål, så står vi hos Comida altid klar til at hjælpe.

Kontakt os på 71 99 34 49 eller info@comida.dk.

Vi ønsker jer en god julefrokostsæson!