Nyhedsoversigt

Hjælp til markedsføring af berigede fødevarer

Markedsføring af berigede fødevarer kan være kompliceret. Hvis du vil markedsføre berigede fødevarer, er vi klar med sparring på tolkning af lovgivning, gennemgang af mærkning og professionel rådgivning. Det er dit ansvar, når du markedsfører fødevarer med tilsatte vitaminer eller mineraler eller visse andre stoffer som f.eks. koffein, at både EU-regler og de danske regler om berigelse af fødevarer bliver overholdt.
Importerer du sammensatte produkter, f.eks. småkager, skal du være ekstra opmærksom, da ingredienserne kan være berigede, uden at det fremgår af ingredienslisten. Hvis der er anvendt beriget mel i småkagerne, skal du først undersøge om det berigede mel er notificeret i Danmark. Hvis det ikke er det, skal du notificere småkagerne inden markedsføring.
Hvis produkterne overholder de generelle tilladelser i den danske lovgivning, kan du nøjes med at notificere dem inden markedsføring d.v.s. du skal sende et eksemplar af mærkningen til Fødevarestyrelsen. Hvis produktet er tilsat vitaminer og mineraler i større mængde end tilladt eller tilsat et stof, der ikke er omfattet af de generelle tilladelser, skal produktet anmeldes. Dette er en længere proces, som også er gebyrbelagt.
Fødevarestyrelsen kører her i efteråret kontrolkampagne, og kontrollerer om de tilsatte stoffer i berigede fødevarer er notificeret, og om de overholder de generelle tilladelser. Hvis du har behov for at få opdateret dine procedurer eller få en vurdering af din mærkning, så kontakt os gerne