Nyhedsoversigt

Har du tjekket dine mærkningsoplysninger for nyligt?

Fødevarer videreudvikles og ændres af og til af producenten. Det kan fx være for at forbedre konsistensen, optimere farven, tilføje en smagsgiver, eller skifte råvarer. Ændringerne kan have betydning for mærkningen til det færdige produkt; Er der nu blevet tilføjet et allergen, som skal indgå og fremhæves i ingredienslisten? Skal næringsdeklarationen tilpasses, hvis du har skiftet råvarer?

Hvis du er ansvarlig for at påsætte mærkningen på et produkt, er det vigtigt, at din producent informerer om ændringer i fødevaren, og at du modtager et opdateret datablad, når der kommer ny leverance. Læs databladet grundigt igennem - stemmer oplysningerne stadig overens med de mærkningsoplysninger, du påsætter produktet? Hvis ikke, så skal det rettes til, inden varen udbydes til salg.

Forkerte eller manglende mærkningsoplysninger kan have alvorlige konsekvenser for forbrugeren. Fx kan manglende oplysninger om allergener resultere i en voldsom allergisk reaktion hos en allergiker.

Hvis du er i tvivl, om dine mærkningsoplysninger er korrekte, så hjælper vi dig meget gerne med at gennemgå dem. Vi kan kontaktes på info@comida.dk eller tlf. 71 99 34 49.