Nyhedsoversigt

Har du brug for et par ekstra øjne?

Oftere og oftere trækkes fødevarer tilbage fra markedet på grund af fejl i mærkningsoplysningerne. Det kan blive en dyr omgang – både fordi produktet ikke må sælges, og fordi bøden for fejl i mærkningsoplysninger kan være stor.

En fejl der ofte går igen, er manglende fremhævelse af allergene ingredienser som fx hvedemel eller æg. Det er vigtigt, at allergene ingredienser er fremhævet i ingredienslisten, da forbrugere med fødevareallergi eller -intolerance, kan blive meget syge af at indtage en fødevare med ingredienser, de ikke kan tåle.

Det er et krav, at allergene ingredienser skal være fremhævet visuelt. Det kan være ved hjælp af fed eller kursiv skrift eller store bogstaver, så de klart adskiller sig fra de øvrige ingredienser. Hvis du fx oversætter udenlandsk mærkning til dansk, har du også ansvaret for at oversætte korrekt samt fremhæve allergener.

Hvis du har brug for et par ekstra øjne på din mærkning, så kontakt os gerne. Vi kan både udarbejde mærkningsoplysningerne samt gennemgå den mærkning, du selv har udarbejdet.

Få fat i os via "Kontakt" i højre hjørne.