Nyhedsoversigt

Et skridt videre i et nationalt klimamærke.

Arbejdsgruppen for det nationale klimamærke for fødevarer afleverede i fornyelig deres anbefalinger til Fødevareministeren. Anbefalingerne vil indgå i det politiske beslutningsgrundlag om indførelse af et klimamærke i Danmark.​​ Formålet med klimamærket er, at forbrugerne lettere vil kunne træffe fødevarevalg med et lavere klimaaftryk.

Arbejdsgruppen anbefaler, at mærket skal give forbrugerne mulighed for at sammenligne klimaaftryk på tværs af fødevarer. Der er udarbejdet forslag til det grafiske udtryk, samt at der opbygges en offentlig tilgængelig database med oplysninger om klimaaftryk for forskellige fødevaregrupper. Der skal desuden udarbejdes en metodeforeskrift til opgørelse af fødevarers klimaaftryk.

I 2024 begynder arbejdet med udformningen af det retslige grundlag, offentlig høring samt notifikation af mærket i EU. Det forventes at klimamærket kan tages i brug i 2025.

Du kan læse arbejdsgruppens anbefalinger her: https://foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Klimamaerke/Documents/Klimam%C3%A6rke_anbefalinger%20fra%20arbejdsgruppen_27.%20april%202023.pdf