Nyhedsoversigt

Nedkøling af fødevarer - ny kontrolkampagne

Måske har du ændret dit vareudvalg og er f.eks. begyndt at lave take away retter i større portioner. Gode vaner for nedkøling af varmebehandlede retter er medvirkende til, at du kan sælge sikre fødevarer til dine kunder. Vi kan hjælpe dig med faglig sparring omkring nedkøling af lige netop dit produkt. Herunder også udarbejde eller opdatere risikoanalyse og egenkontrolprocedurer for nedkøling.

Når du varmebehandler fødevarer, der ikke skal spises med det samme, er det vigtigt at nedkølingen foregår hurtigt. For langsom nedkøling af fødevarer kan medføre at sygdomsfremkaldende bakterier kan vokse i produktet og give anledning til sygdomsudbrud.

Tidligere var det er krav, at virksomheder kunne dokumentere nedkøling fra 10-65°C på 3 timer. Dette er stadig en god tommelfingerregel, men andre kombinationer af tid og temperatur kan også give en sikker nedkøling. Vi kan hjælpe dig med at beregne hvilken kombination, der er sikker for dit produkt.

Fødevarestyrelsen kontrollerer fra marts til august nedkøling i kontrolkampagnen ”Nedkøling af fødevarer”. Her vil bl.a. virksomhedernes risikoanalyse og skriftlige egenkontrolprocedurer for nedkøling blive kontrolleret. Ved kontrollen sammenholdes disse med virksomhedens arbejdsgange i praksis.

Se mere om nedkøling og Fødevarestyrelsens online værktøj SiTTi: https://sitti.foedevarestyrelsen.dk/