Når du fremstiller økologiske varer, er der krav om, at du udarbejder et økologiregnskab med balanceopgørelser. Det vil sige, du skal kunne vise, at du har indkøbt økologiske råvarer nok til at fremstille den mængde økologiske varer, du har solgt. Der skal opstilles balanceopgørelser for råvarer og for færdigvarer, og der skal opstilles en input/output balance. Det kan hurtigt blive komplekst at føre dette regnskab i et regneark eller lignende.
I ComidaQS finder du en komplet løsning til økologiregnskab samt mulighed for intergration til dit økonomisystem så dobbelt-registreringer undgås. På baggrund af dine registreringer ved indkøb, produktion og salg samt lageroptællinger, kan der opstilles periodevise balanceopgørelser. Du kan hente dem ud i en pdf-fil, så du nemt kan gennemgå dem og vurdere balancerne. Hvis du vil gå i detaljer i regnskabet, kan du nemt finde de bagvedliggende registreringer i systemet.