Skip to content Skip to footer

Bruger din virksomhed ernærings- eller sundheds-anprisninger i markedsføringen?

Bruger din virksomhed ernærings- eller sundheds-anprisninger i markedsføringen?

Så er det værd at tjekke reglerne.

Vi ser jævnligt virksomheder, der – ofte i bedste mening – bruger formuleringer som:

  • “Anti-aging”
  • “Superfood”
  • “Mentalt velvære”

Udsagn der indikerer en sammenhæng med sundhed og dermed er omfattet af reglerne for ernærings- eller sundhedsanprisninger. Det overrasker mange, at den slags udsagn er reguleret af lovgivningen.

Reglerne gælder ikke kun produktets emballage, men også hjemmesider, webshops, sociale medier, annoncer, nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale.

For lovligt at anvende en ernærings- eller sundhedsanprisning skal der blandt andet være tale om en godkendt anprisning, og produktet skal opfylde de betingelser, der er fastsat i lovgivningen. Samtidig er det ikke tilladt at markedsføre fødevarer med udsagn om, at de kan forebygge, behandle eller helbrede sygdom.

Det kan være svært at navigere i reglerne – særligt når markedsføring og kreativ kommunikation skal gå hånd i hånd med lovgivningen.

Hos Comida kan vi hjælpe din virksomhed med at vurdere jeres produkter så de er troværdige og samtidig lever op til reglerne. Råd og vejledning kan spare dig både tid og i værste fald sanktioner fra myndighederne.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine anprisninger overholder reglerne? Så tag fat i os – vi hjælper gerne med en faglig vurdering, inden din markedsføring sendes ud til forbrugerne.

Du kan læse mere information om emnet på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Ernærings- og sundhedsanprisninger – Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Seneste nyhder

DEL ARTIKEL