Nyhedsoversigt

Kostrådscirklen – en visuel guide til De officielle Kostråd

Fødevarestyrelsen lancerer som noget nyt ”Kostrådscirklen”. Kostrådscirklen skal være med til at vise danskerne, hvor meget fx bælgfrugter skal fylde i forhold til kød, eller hvor meget grøntsager og frugt gerne skal fylde i forhold til kød, kornprodukter og bælgfrugter, hvis man vil spise sundt og klimavenligt. Kostrådscirklen er derfor en visuel guide til, hvordan man kan sammensætte sin kost over en periode på f.eks. et par uger. Når maden bliver vist på den måde, kan kostrådscirklen hjælpe forbrugerne med at sammensætte deres mad, så der bliver taget hensyn til både sundhed og klima. Klimarådet vurderer, at ved at følge kostrådene, kan danskerne reducere klimaaftrykket med helt op til 45 % årligt.

Kostrådscirklen henvender sig raske personer i alderen 6 – 65 år. Billedet af kostrådscirklen kan downloades fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor du også kan læse mere om tankerne bag: Nu får De officielle Kostråd en ny form