Nyhedsoversigt

Holdbarhed af fødevarer efter åbning

Er du i tvivl om, hvordan du fastsætter holdbarheden efter åbning på dine produkter? Der er hjælp at hente, da EFSA har udarbejdet en guide med et beslutningstræ til dette. https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6510

Via EFSA’s beslutningstræ guides man igennem forskellige trin, der giver grundlaget for at beslutte, om holdbarheden efter åbning skal være kortere end bedst før eller sidste anvendelses-dato.

Guiden er del 2 i EFSA’s retningslinjer for fastsættelse af datomærkning. Den har en risikobaseret tilgang, der tager højde de forskellige faktorer, der har indflydelse på fødevares mikrobiologiske kvalitet efter åbning. Det er f.eks. ændring af ilt-sammensætning ved brud af vakuum eller risiko for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier efter forurening fra hænder eller kontaktflader hos kunden.

Kontakt os, hvis du har brug for sparring på holdbarhed af fødevarer eller skal have udarbejdet en risikoanalyse.