Nyhedsoversigt

Danske bælgfrugter og fødevaresikkerhed

Comida Fødevarerådgivning har sammen med bl.a. Plantebaseret Videnscenter udarbejdet en folder om danske bælgfrugter og fødevaresikkerhed. I Danmark er dyrkning af forskellige bælgfrugter såsom linser, ærter, hestebønner og lupin i stærk vækst og efterspørgslen på proteinholdige afgrøder stiger.

Folderen henvender sig primært til fødevarevirksomheder, som indkøber, pakker eller forarbejder bælgfrugter samt til restauranter og kantiner, som tilbereder bælgfrugter ved servering af måltider. Som forbruger kan du også hente konkret vejledning om, hvordan du håndterer bælgfrugter i dit køkken.

Som fødevarevirksomhed skal du kunne vurdere relevante risikofaktorer i forbindelse med bl.a. indkøb af råvarer samt forarbejdning og tilberedning. Det kan fx være i forhold til lektiner, der findes i mange bælgfrugter, og som kan give mavekramper, diarré og lignende, hvis ikke bælgfrugterne tilberedes korrekt.

Find folderen ved at følge linket: https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/c/1/d/afgroder_folder_danske_balgfrugter.pdf

Hvis du eller din virksomhed har spørgsmål i forhold til bælgfrugter og fødevaresikkerhed, kan vi kontaktes på tlf. 71 99 34 49 eller info@comida.dk