Nyhedsoversigt

Guide til importører om egenkontrol ved indførsel af fødevarer

Fødevarestyrelsen har for nyligt opdateret ”Guide til importører om egenkontrol ved indførsel af fødevarer”. Guiden henvender sig til dig, der indfører fødevarer fra andre EU-lande og/eller importerer fra 3. lande.

Når du indfører fødevarer fra EU eller 3.lande, er der en række krav, som skal overholdes, da det er dit ansvar som importerende fødevarevirksomhed, at fødevarerne overholder gældende regler, herunder både EU-regler og nationale regler. Det skal fremgå af dit egenkontrolprogram, hvordan reglerne efterleves og dokumenteres. Din risikoanalyse skal ligeledes tilpasses, så der er taget højde for mulige risici ved samhandel og/eller import.

Du finder guiden og relevant lovstof på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Import og samhandel af fødevarer (foedevarestyrelsen.dk)