Skip to content Skip to footer

Opdaterede næringsstofdata i Danmarks Nationale Fødevaredatabase (Frida)

Opdaterede næringsstofdata i Danmarks Nationale Fødevaredatabase (Frida)

DTU Fødevareinstituttet har for nylig opdateret Danmarks Nationale Fødevaredatabase (FRIDA) med analyser af næringsstoffer i 20 populære produkter

Vi køber og spiser mange forskellige fødevarer – og det ernæringsmæssige indhold ændrer sig over tid, efterhånden som nye varianter og ingredienser kommer på markedet. Derfor er det vigtigt, at de data, vi bruger til at forstå ernæring og sundhed, er tidssvarende.

Hvad er nyt?

DTU Fødevareinstituttet har for nylig opdateret Danmarks Nationale Fødevaredatabase (FRIDA) med analyser af næringsstoffer i 20 populære produkter – fx energidrikke, pesto, salatdressinger, mayonnaise og remoulade.

Energidrikke, både med og uden sukker.

Salatdressinger og pesto er analyseret i flere varianter.

Mayonnaise & remoulade omfatter både klassiske versioner og nye typer som er plantebaseret.

Hvorfor betyder det noget?

  • De nye analyser giver et mere præcist og nuanceret billede af næringsstofindholdet i produkter, som mange af os har i køleskabet.
  • FRIDA opdateres løbende, så databasen afspejler det aktuelle udbud af fødevarer på det danske marked.
  • Det hjælper både fagfolk og forbrugere med bedre at forstå, hvad fødevarerne faktisk indeholder – fx energi, fedt, vitaminer og mineraler.

De opdaterede data er frit tilgængelige via Frida: frida.fooddata.dk.

Seneste nyhder

DEL ARTIKEL