Nyhedsoversigt

Risikovurdering af cannabidol sat ”on hold”

Cannabidol (CBD), som kan udvindes af hampeplanten, må i dag ikke anvendes i fødevarer eller kosttilskud, da det er underlagt reglerne om Novel food. Det er lovligt at anvende følgende dele af hampeplanten: hampefrø, frømel, proteinpulver fra frø samt frøolie, da disse ikke betragtes som novel food.

EU-kommissionen har modtaget 150 ansøgninger om godkendelse af cannabidol som novel food. Lige nu er EFSA (European Food Safety Authority) ved at behandle 19 af disse ansøgninger, for at vurdere om CBD kan være sikkert at indtage som fødevare eller i kosttilskud. Der mangler dog en del data om den sundhedsmæssige risiko ved indtagelse, så EFSA har sat behandlingsprocessen i bero, indtil der foreligger et bedre datagrundlag.

Det er ansøgerne, der skal fremskaffe datagrundlaget for at få vurderet CBD, og EFSA er nu i dialog med ansøgerne om, hvordan data kan fremskaffes.

EFSA påpeger, at der ikke er tale om, at de har konkluderet, at CBD ikke er sikkert at indtage, men at der skal mere data til for at kunne vurdere om indtagelse som fødevare er sikker.