Import og samhandel

Import eller samhandel?

Når din virksomhed køber fødevarer i udlandet og får dem til Danmark, er der nogle særlige krav i lovgivningen, der skal opfyldes.

Indførsel af fødevarer fra udlandet kan opdeles i to grupper: Når fødevarerne udelukkende kommer fra EU er der tale om samhandel, mens indførsel af fødevarer fra andre lande end EU kaldes import. Der er lidt større krav, når det drejer sig om import i forhold til, når det ”bare” er samhandel.

Registrering og egenkontrol

Uanset om det drejer sig om import eller samhandel skal der være et egenkontrolprogram, der beskriver, hvordan virksomheden sikrer sig, at de indkøbte varer lever op til alle fødevareregler. Samtidig skal virksomheden registreres til den særlige aktivitet, når det drejer sig om import. Endelig er det sådan for nogle produkter, at import kræver en forhåndsanmeldelse til myndighederne.

Nogle produkter fra bestemte lande er underlagt særlig intensiveret kontrol. Det betyder, at der er udpeget særlige steder, hvor disse varer må føres ind i Danmark og ved indførsel er der mulighed for, at produkterne udpeges til prøveudtagning.

Hvis du overvejer at indføre fødevarer fra andre lande, kan vi hjælpe uanset hvor i processen, du er.

Brexit

Vi har udarbejdet en guide til, hvordan du skal forholde dig til Brexit. Du kan hente den HER

Tilmeld vores nyhedsbrev og bliv
løbende opdateret på nye regler og krav