Nyhedsoversigt

Nyt klimamærke til de danske forbrugere

Fødevareminister Rasmus Prehn har tidligere på året meldt ud, at Danmark som det første land i verden skal have et statskontrolleret klimamærke.

I dag, mandag den 22. august, har fødevareministeren inviteret over 100 forskellige organisationer og interessenter fra bl.a. detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer til en workshop, hvor alle får mulighed for at byde ind med gode idéer til klimamærket. Planen er at præsentere et bud på klimamærket til fødevareministeren inden udgangen af 2022.

Forbrugerne bruger i høj grad mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. Mærkningsordninger har over en tid gjort det nemmere at vælge eksempelvis sunde, økologiske madvarer, som også er kontrolleret for dyrevelfærd. Dog oplever tre ud af fire, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Baggrunden for udviklingen af klimamærket er derfor, at skal være så nemt at spise klimavenligt som overhovedet muligt. Mærket skal være entydigt, enkelt og til at forstå. Det skal udformes som ét samlet mærke, og ikke flere forskellige klimamærker, så det undgås at skabe forvirring hos forbrugeren. Forbrugeren skal have tillid til mærket - på lige fod med eksempelvis det røde, statskontrolleret økologimærke.

Du kan læse mere om klimamærket på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Presseinvitation: Fødevareministeren inviterer til workshop om verdens første klimamærke

Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke