Økologi

Produktion af økologiske fødevarer

Produktion af økologiske fødevarer kræver en godkendelse fra fødevaremyndighederne. En ansøgning om godkendelse kan være omfattende, særligt hvis du både vil producere økologisk og konventionelt i samme virksomhed. I ansøgningen skal der blandt andet redegøres for adskillelse fra ikke-økologisk produktion, forbrug af økologiske råvarer og opbevaring af økologiske råvarer og færdigvarer.

Hvis der produceres økologisk i virksomheden, skal der føres regnskab over forbrug af økologiske råvarer og mængden af økologiske færdigvarer. Hvis der samtidig produceres konventionelt, skal mængderne afstemmes i et balanceregnskab (økologiregnskab).

Desuden findes der særlige regler for mærkning af økologiske fødevarer og krav om egenkontrol for økologiske produkter.

Import af økologiske fødevarer

Vil du importere økologiske fødevarer, kræver det i nogle tilfælde en særlig tilladelse til det enkelte parti og en forhåndsanmeldelse til myndighederne inden varerne ankommer.

Der er mange regler for produktion af økologiske fødevarer, og det kan være en stor mundfuld at tage hul på. Vi kan hjælpe dig med at komme videre, hvis du gerne vil sælge, producere eller importere økologiske fødevarer.

Kontakt

Ring til os på 71 99 34 49 eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.