Helle Absalonsen

Konsulent - PB i sundhed og ernæring

Vores tilgang til mad har ændret sig væsentligt gennem de senere år. Tidligere tilberedte vi størsteparten af vores måltider selv og indtog dem sammen med familien – der var ikke langt fra jord til bord. I dag anvender vi mange forskellige måltidsløsninger f.eks. halvfabrikata, måltidskasser eller mad på farten. Vi vil gerne have det let, sundt, velsmagende og uden at bruge for mange af jordens ressourcer.

Derfor arbejder jeg i Comida med at rådgive små og mellemstore virksomheder om fødevarelovgivning, så du kan markedsføre dine produkter uden at komme i klemme. Gennem et professionelt samarbejde finder vi de rette løsninger, og får styr på de grundlæggende procedurer. Virksomhedens behov afdækkes gennem dialog, og sammen finder vi muligheder frem for begrænsninger.

Jeg har bred erfaring fra fødevarebranchen både som produktudvikler i en fødevarevirksomhed og som tilsynsførende i fødevarekontrollen. Senest har jeg arbejdet med mad og måltider i kommunalt regi bl.a. med implementering af det økologiske spisemærke. Jeg har stor erfaring i at facilitere processer samt skabe faglige netværk på tværs af virksomheder. Gennem uddannelse til Food Coordinator har jeg fået erfaring i bæredygtig omstilling, hvor forebyggelse og reduktion af madspild er i fokus.