Betina Bek Nielsen

Konsulent – Fødevareteknolog

Jeg er oprindelig uddannet ernæringsassistent og har mere end 16 års erfaring fra produktionskøkkener. Derudover har jeg taget en videregående uddannelse som fødevareteknolog, hvor jeg bl.a. har arbejdet med produktudvikling for en større fødevarevirksomhed.

Jeg har en bred erfaring indenfor fødevarebranchen, dels den grundlæggende praktiske erfaring fra produktionskøkkenerne og senest den lovmæssige erfaring som tilsynsførende i Fødevarestyrelsen.

Som tilsynsførende i Fødevarestyrelsen har jeg arbejdet med overholdelse af fødevarelovgivningen i såvel engros- som i detailvirksomheder. Mine arbejdsopgaver var primært kontrolbesøg i virksomheder med økologi-, kosttilskud- og/eller importaktiviteter. Derudover har jeg arbejdet med administrative opgaver, så som kvalitetssikring af økologiprocedurer samt udarbejdelse af økologigodkendelser.

Som konsulent hos Comida sætter jeg en ære i at yde en god service og skabe gode relationer gennem dialog og individuel rådgivning - Et professionelt samarbejde, hvor vi finder muligheder frem for begrænsninger, er alfa og omega.